Ideer
Blot et udsnit, der er mange flere, hvor de kommer fra
-
Den Nationale Sundhedsprofil viser, at unge kvinder i alderen 16-24 år fortsat har en markant dårligere mental trivsel end resten af befolkningen. Men hvorfor?
-
Jeg hørte for nyligt om appen Qamani. Appen er rullet ud i Grønland, og den har fokus på selvhjælp og skal fremme mental sundhed og trivsel. Appen er udviklet til at passe på sig selv og andre. Jeg vil udforske, hvad den kan og hvilken betydning, den kan komme til at have for sundhedsfremme og forebyggelse af mistrivsel i Grønland.
-
Den fulde implementering af EU AI Act sker til august. Hvad kommer det til at betyde for virksomhederne og organisationerne i Danmark og EU?
-
Ideen her opstod, da jeg så en TikTok, hvor der stod noget ala “Hvorfor beder vi altid de introverte om at slå sig mere løs, men aldrig de ekstroverte om at tie stille”. Det satte mine tanker i gang, for er verden egentlig indrettet til de ekstroverte? Er det de introverte, der er de “forkerte”? Hvis ja, hvem har så bestemt det? Det kunne være fedt at lave en feature, hvor man følger en introvert, som tydeligt mærker, at verden er indrettet til de ekstroverte.