Ung kvinde i opgør med sin egen generation: Mine venner shopper masser af billigt tøj trods klimaforandringer
Kommentar udgivet i Berlingske maj 2024
Det er indtil videre ikke lykkedes for den shoppelystne del af Generation Z at lade sig inspirere og uddanne af den bevidste modpol af generationen, og derfor tyder det på, at der må indføres nogle begrænsninger og regler.
Det er som om min generation, Generation Z, er opdelt i to.
Dem, der bidrager til en lysere fremtid, lever vegetarisk, går til klimamarch og forstår de udfordringer, verden står over for. Og så er der dem, der lever, som var der ingen dag i morgen. De køber de samme top hjem i tre forskellige farver og størrelser fra de store turboproducerende modegiganter og viser kilotunge pakker frem på TikTok.
Det provokerer mig ikke bare at den generation, som burde være en af de mest oplyste, gang på gang sætter sine egne behov foran alle andres. Men det er mangel på forståelse af verden, vi lever i.
Det er at fraskrive næste ansvar for at hjælpe kloden med de udfordringer, vi selv har skabt. Det er mig en gang, hvordan man i et så oplyst samfund stadig oplever et så antal af unge, der prioriterer deres privilegerede selv over dem, der producerer tøjet og deres manglende rettigheder og uacceptable vilkår. Ligesom de sætter kikkerten for det blinde øje over for de CO2-omkostninger, et så stort forbrug af fast fashion medfører.
Det er tankevækkende, når selvsamme generations gang på gang udnævnes til at skulle >>redde verden«. Enten er det ren og skær mangel på viden, eller også er det en modreaktion til opfattelsen af de ældre generationers princip om, at de alligevel ikke skal betale klimaregningen. Så bliver det et rodet sammensurium, hvor kloden fortsat betaler fængsel.
Virkeligheden er bare, at climaforandringerne har kløerne i os, og de er blandt andet styret af de store modegiganter. Intet af dette er ny information, og man skal ikke være et matematikgeni for at forstå, at ligningen ikke går op.
Jeg skal virkelig ofte tage hånden for munden for ikke at udbryde over for folk med trang til at tage del i fast fashion, at det ikke kun handler om de kinesiske onlineforretninger, som producerer varer hurtigere, end man tør tro, men at jeg heller ikke begriber, hvordan unge i dag sidder klar som sultne fugleunger til at gribe de kollektioner, som de store spanske kollektioner, som de store spanske modegiganter leverer i pendulfart.
Hans skal man måske turde fjerne hånden for munden, når man åbenlyst har et så forskelligt sin på verdens tilstand. Man kan desværre bare hurtigt føle sig hellig, hvis man nævner, at fast fashion er en klub, man gerne vil holdes uden for.
Det er indtil videre ikke lykkedes for den shoppelystne del af Generation Z at the next inspiration og uddanne af den bevidste modpol af generationen, og derfor tyder det på, at der må indføres nogle begrænsninger og regler.
Folk har ingen selvdisciplin, når uendelige mængder til rådighed.
Man kan skue mod Frankrig og få inspiration, for de tør at gå forrest i kampen mod denne hovedløse industri og uacceptable kultur ved at begrænse reklamer fra fast fashion-producenterne, indføre en miljøafgift på varerne og påtvinge produkter at oplyse om Miljøpåvirkningen på produktionerne.
Så kunne man være så heldig, at det ligefrem vækker folk og får dem ud af deres tunnelsyn og ud i den virkelige verden. Jeg håber det.
Mit bidrag og erfaringer
Jeg har skrevet denne kommentar i Berlingske, og den siger noget om mig, og hvem jeg er. Set i et journalistisk perspektiv lærte jeg at skære ind til benet.
